Brev til Susanne Bier

Åbent brev til Klaus for Susanne Bier
“Husk: Empatien skal kunne følge med.”

15. juli 2025,

Hej Susanne Bier,

Husk: Empatien skal kunne følge med.

Alle religioner og politiker, bygger i sidste ende på kærlighed. Men er de mange regler og retningslinjer, de skaber, nødvendige for at opnå denne kærlighed?

Religion? Politik?

Hvordan internaliserer vi moral?
Findes der kun én sand politik, religion?
Kan politik, religion være farlig?
Hvor meget magt skal politik, religion have?

Det kan være svært at udtrykke sig klart, og endnu sværere at tolke ord præcist. Jeg vil gerne understrege, at min henvendelse kommer fra et positivt sted.
Jeg har dyb respekt for både religioner og politikere. Jeg ved, at de udfører vigtigt humanitært arbejde med kærligheden som drivkraft. Jeg tror også på, at alle mennesker har en grundlæggende tro på kærligheden.
Intet vovet, intet vundet.
Jeg er blot ét menneske blandt de 8 milliarder, der bebor denne jord. Men vi deler noget centralt: vores planet og den mangel på kærlighed, som ofte præger vores relationer. Kan vi ikke skabe en fælles følelse af ansvar – både for hinanden og for jorden?

En bøn:
Kan vi mennesker ikke passe bedre på både jorden og hinanden? Være opmærksomme på forurening , på de teknologier vi anvender, som gensplejsning, og på vores energikilder? Passe på naturen og sikre god dyrevelfærd.
Kan vi ikke lære at tro på kærligheden og på hinanden? At glæde et andet menneske er den største form for glæde.
Lad os hjælpe dem, der sulter, dem der er syge, både fysisk og psykisk, dem der kæmper med jalousi og misundelse, dem der er fanget i krige, og dem der lever med afhængighed. Kan vi ikke sikre, at de, der har det svært, får et godt og værdigt liv, fri for de umenneskelige udfordringer, mange står overfor? Alt for ofte fokuserer vi på små problemer og gør dem store, mens vi overser de virkelige problemer.
Vi må finde en mere retfærdig måde at fordele verdens goder på.

Desværre vokser denne bøn dag for dag.
Hvis der findes en Gud – og jeg vælger at bruge ordet "Gud", kært barn har mange navne – vil han måske betragte os og ryste på hovedet. Måske vil han sammenligne religionernes mangfoldighed med det danske Folketing, hvor der er partier fra yderste højre til yderste venstre. Han kunne spørge sig selv: "Forstår de overhovedet, hvad livet handler om? Hvor blev kærligheden af?

I denne globaliserede verden ved vi alt om, hvad der sker på tværs af kontinenter, ofte fra minut til minut. Vi ved også, at hvis vi sparer på de små luxsuser – en øl mindre, en mindre bil – kunne vi redde liv. Men vi handler ikke altid på det, vi har altid en undskyldning.
Jeg tror, at mange af os har så travlt, at empatien ikke kan følge med. Vi løser ikke de store problemer, hvis vi ikke finder tilbage til kærligheden – og gør det gennem empati.

En tanke:
Jeg er en ældre mand, der har behov for at sige noget. Jeg er ikke vant til at formulere mig på skrift, men jeg vover det alligevel. Jeg er ikke bedre end andre – jeg har syndet meget og gør det stadig dagligt. Jeg er ikke medlem af nogen religion eller politisk parti, men troende.
Vi bliver nødt til at genfinde kærligheden til hinanden og til jorden, hvis vi skal overleve.

Mit forslag er at afholde en global empati-uge, jævnligt, – en uge, hvor vi alle fokuserer på hinanden. Hvor vi måske hjælper et andet menneske, passer på dyr, eller sætter os i vores værste fjendes sted og prøver at se verden fra deres perspektiv. Forestille sig, at vi alle er venner.
Lad os åbne vores øjne for kærligheden, for jeg ved, at den vil vokse – den er den stærkeste kraft.

Hvis du kan lide denne idé, ville det glæde mig, hvis du vil dele den videre med din kommentar – og måske sende et svar til mig. Hvis bare nogle få deltager, kan det måske forhindre et dødsfald den uge, og måske vil der blive gjort gode gerninger, der smitter, kan sprede sig.
Mit håb er, at vi denne uge kan se ud over politiske og religiøse forskelle.
Med venlig hilsen
Klaus Troest Jørgensen

Jeg ved godt, at mit ønske om en global empati-uge måske virker naivt, men måske vil mit brev alligevel finde plads i nogle menneskers tanker. Jeg ved, at indledningen er lang og indeholder mange spørgsmål, som er beregnet til at få læseren til at reflektere.

Det er vores børn og børnebørn, der arver.

Det, du forbruger, må andre undvære.

Hvad betyder samvittighed?

Hvordan ser den virkelige verden ud?

Hvad er dit ansvar?

Forfatter: Klaus